DFF

Danmarks Frie Fjernsyn

Familie søges til Sitcom!

Familie – stor, kreativ, kaotisk, kærlig, tosset, vild og klog – søges til Sitcom – arbejdstitel ”Win-Win” For hele familien!
 
Alle familier har problemer. De handler altid om at vi har forskellige interesser. Interessekonflikter fører ofte til at de stærke vinder og de svage taber. Det kalder vi win-lose. Nogle gange løser man problemerne med et kompromis. Det er godt, men aldrig helt godt. Den 3 mulighed er, at man tænker ud af boxen og forstår at virkeligheden altid har mere til os end vi lige lægger mærke til. Vi kan være kreative, og finde løsninger så alle vinder! Det kalder vi win-win.

Der er en kage. To vil have den. Den ene får den, den anden tuder. Eller: De deler. Eller de stjæler en kage mere fra bageren – nåe nej, de får mor til at bage en til. Eller endnu bedre: de lærer at bage selv.

Vi har brug for en stor familie med mange børn og mange konflikter, som vil være med i en sitcom, hvor de spiller sig selv, bare vildt overdrevet. Sitcom’en bygges op af historier, hvor umulige konflikter alligevel bliver løst, gennem genial og overraskende nytænkning. Det må gerne være skørt, sjovt og tosset. Husk det er for børn og unge. Men derfor må der gerne være et element af visdom i det, så vi kan vise verden at man kan få livet i en familie til at fungere, så livet bliver skønt for alle, også for den mindste lillebror som laver ballade fordi alle hele tiden glemmer ham. 

Har I lyst til at blive castet så skriv om jeres familie og jeres sjove ideer til: sitcomWINWIN@danmarksfriefjernsyn.dk