DFF

Danmarks Frie Fjernsyn

Tvivl om COVID tests overhovedet virker: 8 covid tests over 5 dage gav forskellige svar

192 Views

// DFF 07.01.2022


BT stiller i dag spørgsmålet “Virker corona testene, som de skal?”

En mor fra Rødovre undrer sig over sin søns 8 tests over 5 dage, der gav forskellige svar hver gang. Både pcr- og kviktest gav både henholdsvis positive og negative testsvar. To af prøverne blev taget med blot otte minutters mellemrum, men resulterede alligevel i forskellige svar.

»Altså, de der kviktest kan man jo ikke stole på eller rette sig efter. Gør man det, får vi eksplosiv smitte med alvorlige konsekvenser,«

Sådan lyder det fra moderen der kalder sig Christina overfor BT, men som ikke ønsker sit og sønnens efternavn offentliggjort på grund af alle de svære følelser folk har omkring corona, vacciner og restriktioner.

Det hele startede med at sønnen føler sig utilpas, træt og har en underlig følelse i kroppen og moderen mistænker at det kan være corona, så hun vælger at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om at få taget en test. Hun sender derfor sin syge søn ned i et testcenter for at få svar på om han skulle have corona. Testen viser et negativt resultat.

D. 25. december, føler sønnen sig stadig syg – forkølet og med kropsfornemmelser der ikke normalt var der. Han tager derfor endnu en kviktest, som nu viser sig at være positiv. Fordi moderen ikke føler hun kan stole på testene, sender hun sønnen ned til endnu en test – bare for at være sikker. Den er også positiv, og Sebastian ryger herefter i isolation.Bare for at være endnu mere sikker – og fordi sønnen havde et tidligere negativt testresultat, bestiller moderen nu en PCR-test til sønnen, som han tager d. 26. december. Den er negativ. Sønnen får nu lov til bryde sin isolation og er med til jul og nytårsfest. Men tilbage står en familie, som ikke længere stoler på testene.

B.T. har på Christinas vegne, sendt hendes spørgsmål om hvorfor testresultaterne mon er så forskellige videre til Statens Serum Institut (SSI). BT anmoder også om et interview, men det afviser SSI. Dog svarer de tilbage at:

»Vores undersøgelse viser, at antigentest er ret upræcise til at udpege en smittet person. Vi kan se, at 47 procent af alle dem, der reelt er smittede med corona, får et negativt testsvar efter en antigentest. De er altså testet falsk negativ«, sagde faglig direktør i SSI Tyra Grove Krause.

Karen Angeliki Krogfelt, professor i medicinsk mikrobiologi på Roskilde Universitet siger om testene til BT, at hvis man ikke har symptomer, så fungerer testene ikke særlig godt, men alligevel burde man stole på testen, hvis altså blot den er positiv. For hun mener at positive svar en mere pålidelige end negative:

“som poder skal man være heldig for at ramme virus, hvis der kun er en lav forekomst af virus. Man siger, at pcr-testene ikke fanger en fjerdedel af de symptomfri smittede, der kun har en lav forekomst af virus.« og »Hvis man har fået et positivt testresultat, kan man god regne med, at man er bærer af virus. Det er de negative svar, der er usikre,« siger hun.

Kilde:
https://www.bt.dk/samfund/virker-coronatestene-som-de-skal-sebastian-fik-otte-forskellige-testsvar-paa-fem

DFF is not responsible for other people’s opinions and might not agree in what they say. We cherish a democratic debate, where all viewpoints are welcome.

Leave a Reply

Your email address will not be published.