DFF

Danmarks Frie Fjernsyn

Danske forskere er tilbageholdende overfor C-19 vacciner til børn: “Der er ting vi ikke ved”

10 Views

// DFF 03.01.2022

Billedet er et modelfoto.

Naturlig immunitet eller vaccine af børn ned til fem år? Forskere i Danmark diskuterer i øjeblikket om ikke naturlig immunitet er at foretrække hos børn. Men Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccinationen, på den baggrund at skaderne ikke overstiger beskyttelsen. Men eksperter indrømmer at der er ting vi ikke ved, da vaccinerne ikke er testet på lang sigt og fordi der ikke er data nok.

Vaccinationsprogrammet mod C-19 blev mandag den 29. november udvidet til at inkludere 431.256 børn i alderen 5-11 år og ifølge SSI er der siden 1. december påbegyndt vaccination for 180.351 børn i aldersgruppen 5-11.

15 børn er indlagt med COVID på intensiv, i alderen 0-9 år, se tabel 2.4 herunder.

Spørgsmålet er om der er nok “fare på færde” til at så mange børn skal risikere skader fra C-19 stik, når så få er indlagte og når børnene opnår naturlig beskyttelse ved almindelig smitte.

SSI Tabel 2.4 Indlagte COVID-19-tilfælde på intensiv afdeling fordelt på alder, køn og antal med komorbiditet:

Indlagte COVID-19-tilfælde på intensiv afdeling fordelt på alder, køn og antal med komorbiditet

Vaccination af 5-11 årige pr. 2 januar 2022:

Anton Pottegård, Professor i farmakoepidemiologi og klinisk farmaci på Syddansk Universitet, forstår godt at forældre er bekymrede når forskerne taler om manglende data om C-19 vacciner. Skal de hellere undlade at vaccinere deres børn?

Han udtaler bl. andet til Berlingske at:

»Det kan jeg sagtens forstå, også når jeg nu selv er forælder til et barn i den alder.« og »Det er rigtigt, at der er ting, vi ikke ved. Vi har data, der viser, at det beskytter rigtig fint mod smitte på den korte bane – og nogle børn bliver trods alt rigtig syge,« siger han.

Forskeren mener at vaccinen til børnene, vil reducere antallet af indlagte ganske betydeligt – både blandt børn og voksne.

»Det nytter ikke noget at pakke det væk og sige, at vi ved alt.« Forskeren mener at bare fordi vi ikke ved alt, er det ikke det samme som at vaccinerne er farlige: »Men at sige, at vi ikke ved alt, er ikke det samme som at sige, at vaccinerne vil vise sig at være farlige. Det er der ikke noget, der tyder på,« siger Anton Pottegård.
Men at der ikke er noget der tyder på det, er heller ikke det samme som at det ikke er tilfældet. Ubestrideligt er det, at forskerne ikke ved om vaccinerne er farlige eller ej.

Spørgsmålet er, om skader på børnene fra C-19 vacciner overhovedet bliver indberettet? For når Sundhedsmyndighederne, politikerne og industrien promoverer vaccinen som både sikker og effektiv, hvorfor skulle forældre så forbinde skader med vaccinen?

Forskeren udtaler også til Berlingske, at: »Det vides det ikke med sikkerhed, hvor lang vaccinen har effekt – selvom det forventes, at den vil beskytte længe mod at blive alvorligt syg. Hvordan den klarer sig i forhold til naturlig immunitet, og om der skal revaccineres på et senere tidspunkt, vides heller ikke. Det eneste, vi kan vide med sikkerhed er, at vi bliver klogere.«

Andre forskere udtaler at det er bedre at blive smittet med coronavirus end at blive vaccineret. Det mener professor i global sundhed Christine Stabell Benn. Og en af Sundhedsstyrelsens egne eksperter siger, at prisen for børnenes naturlige immunitet på nuværende tidspunkt er for høj.

Sundhedsstyrelsen understregede på et pressemøde, at:

»Det er en vaccine, vi har brugt til de 12- til 15-årige, og som er brugt til millioner af børn rundt i verden. Vi har stort kendskab til og erfaring med den.«

Det tungeste argument for ikke at vaccinere børn mod C-19, er ifølge Christine Stabell Benn, at smittede børn opnår naturlig immunitet:

»Vi taler om børnene, som om de går uvaccinerede rundt og spyer virus ud på alle nonstop. Det er klart, at barnet på et eller andet tidspunkt ville blive sygt og smitte i en kort periode – men derefter naturligt immun. Jeg synes ikke, det er veldokumenteret, at vi ikke på den lange bane vil være bedre tjent med det,« og hun fortsætter, »Jeg vil godt vove at lægge hovedet på blokken og sige, at hvis den nye omikronvariant eller ikke mindst en ny vaccineresistent stamme breder sig i Danmark, så vil naturligt immune være bedst beskyttede mod alvorlig sygdom.«

Christine Stabell Benn er professor, med årelang erfaring i forskning i gavnen af vacciner i de enkelte befolkningsgrupper, og hun har tidligere advaret tydeligt mod at vaccinere børn mellem 12 og 15 år:

»Det er et grundprincip i det danske vaccinationsprogram, at der skal være bred erfaring med vaccinen blandt børn og tilstrækkelig dokumentation for, at fordelene ved at vaccinere for en sygdom klart overstiger risikoen for bivirkning.« siger Christine Stabell Benn.

»Der mener jeg simpelthen, vi er i en situation, hvor der er så lidt gavn, at vi ikke kan leve med, at der er usikkerhed omkring, hvad der eventuelt kunne være af bivirkninger og uspecifikke effekter på den længere bane.« siger hun.

Er prisen for naturlig immunitet for høj?

Forskerne er usikre på om immunitet med vaccine eller naturlig immunitet ved smitte er bedst. Anton Pottegård, professor i farmakoepidemiologi og forsker i brug af lægemidler ved Syddansk Universitet siger til dette:

»Det er et relativt kort svar: Vi ved det ikke med sikkerhed.« siger han.

Kilder:

https://www.berlingske.dk/samfund/naturlig-immunitet-eller-vaccine-af-boern-ned-til-fem-aar-forskere-er

https://covid19.ssi.dk/overvagningsdata/ugentlige-opgorelser-med-overvaagningsdata

https://experience.arcgis.com/experience/9824b03b114244348ef0b10f69f490b4/page/page_4/

DFF is not responsible for other people’s opinions and might not agree in what they say. We cherish a democratic debate, where all viewpoints are welcome.

Leave a Reply

Your email address will not be published.