DFF

Danmarks Frie Fjernsyn

30.000 demonstranter på gaden mod nye coronaregler i Østrig

176 Views

// DFF 23.11.2021

Ifølge Ritzau og Berlingske, har Østrig indført en 3 ugers nedlukning for vaccinerede østrigere, men med ukendt slutdato for de uvaccinerede.

Mange tusind demonstranter går på gaden mod nye corona regler i Østrig til lørdagens demonstration.

Østrigsk politi melder at omkring 30.000 protesterende mennesker gik på gaden i Østrigs hovedstad, Wien i lørdags. De er imod de strenge krav om nedlukning, vaccination og coronapas.Østrigske medier skriver, at enkelte demonstranter kastede flasker mod politiet. Der er foretaget adskillige anholdelser.

“Stemningen er meget ophedet,” siger talsmanden for politiet i Østrig.

Mindst 1300 betjente blev udkommanderet og deres rolle er blandt andet at kontrollere om folk respekterer påbuddet om at bære mundbind.

Demonstrationen blokerede trafikken i store dele af det centrale Wien.

Østrigs regering har indført en ny nedlukning, der træder i kraft mandag d. 22 november 2021 for både vaccinerede og ikkevaccinerede. Nedlukningen udløber igen d. 13. december, men kun for de vaccinerede, slutdatoen er endnu ukendt for de uvvacinerede østrigere.

Grunden til disse nye krav, er muligvis fordi at Østrig har en af de laveste vaccinationsrater i Europa. Modstanden og vreden i Østrig er stor og til demonstrationen i lørdag var der slagord som “Ned med det fascistiske diktatur,” og “Nok er nok, nej til vaccination,”.

Fra 1. februar næste år er Østrig det første land i EU som gør vaccination mod coronavirus obligatorisk.

Mange østrigere er skeptiske over for coronavaccinerne og denne skepsis, bakkes op af det højreorienterede Frihedsparti.

Partiets leder, Herbert Kicki, sagde inden demonstrationen at: “Et diktatur er ved at blive indført i Østrig”. 

Kilde:
https://www.berlingske.dk/internationalt/titusinder-demonstrerer-mod-coronaregler-i-oestrig

https://www.youtube.com/watch?v=oYqKG7vFdnI&ab_channel=Ruptly

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *