DFF

Danmarks Frie Fjernsyn

The Daily Show, Episode 61: Om Hållbart Sverige med Mathilde Grafström som gæst

85 Views

// DFF 2021

(Optaget d. 27. september 2021)

Mathilde Grafstöm er med i denne episode af The Daily Show hvor hun deler at hun lige er blevet ordfører for foreningen “Hållbart Sverige”, som kæmper for bæredygtighed på flere niveauer i Sverige. Foreningen arbejder med bæredygtighed både socialt, i forhold til naturen og i forhold til løgnene om corona-pandemien.

De taler sammen om tilstanden i Sverige, men også i Danmark hvor Mathilde bor for tiden, og her bringer Mathilde Cloetta chokolade reklamer på banen.

Selskabet har nemlig lavet en reklame, hvor de på en 50 meter stor planche,opfordrer sølvpapirshatte, som er et negativt ladet ord for corona konspirationsteoretikere, til at “stikke piben ind”. Mathilde synes det er undertrykkende at man ikke kan være kritisk uden at blive mobbet på gigantiske reklamebannere i Københavns bybillede, og Søren har også mistet appetitten på lakridspiber efter den historie.

De taler også om at lægestanden deler alt for meget kemisk og skadelig medicin ud. Mathilde tog selv lykkepiller i mange år, men stoppede da hun blev gravid med sin søn. Det gik heldigvis godt med nedtrapningen, trods hendes læges underlige trusler om en evig lykkepille-afhængighed, og sønnen har da også lavet masser af ballade siden hen.

Snakken går hen på miljøet, der også har forbindelse til medicinforbruget i verden. Den kemiske medicin er nemlig enormt skadelig for miljøet, fordi det meste medicin passerer unedbrudt gennem menneskekroppen og ud i spildevandet og ultimativt ud i havmiljøet. Og den svenske industri er lige nu i gang med at fælde alle de gamle svenske skove og det kæmper Hållbart Sverige selvfølgelig også imod. 

Den massive befolkningstilvækst på Jorden er også et emne, der bliver vendt i denne episode. Søren og Mathilde er vist ikke enige om hvorvidt vi er for mange på jorden eller ej. Men begge ønsker de, at masseødelæggelsen af vores smukke planet stopper nu – og at det kun kan ske gennem at vi vågner op til virkeligheden som bevidste individer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *