DFF

Danmarks Frie Fjernsyn

Om vaccinering af børn, af juridisk konsulent Mikkel Kaastrup: Hvordan er retsstillingen, hvis én forælder ønsker et barn under 15 år vaccineret, mens den anden forælder ikke ønsker det?

1,280 Views

// DFF 22.06.2021

Kravet om informeret samtykke
Indledningsvis skal man være opmærksom på, at ingen i Danmark må blive vaccineret, uden de har givet samtykke, vel at mærke et informeret samtykke, til det.

Reglerne herom står i Sundhedsloven, som kan findes i sin helhed her:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/903

Kravet om dette informerede samtykke følger af Sundhedslovens § 15:

”§ 15. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19.
Stk. 2. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk. 1.
Stk. 3. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. § 16.
Stk. 4. Et informeret samtykke efter afsnit III kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende.
Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om samtykkets form og indhold.”

-Idet bemærkes, at vaccination – eller genterapi, når vi taler om mRNA ”vaccinerne” – naturligvis er en ”behandling” i Sundhedslovens forstand. I Karnovs note 34 til § 15 stk. 3 står der om samtykket, at:

”Det afgørende er at give patienten et sådant grundlag, at vedkommende kan give et frivilligt samtykke, dvs. et samtykke uden nogen form for pres.”
Man kan så overveje, om de danske sundhedsmyndigheder og politikere, hvoraf mange synes at være agenter for de selskaber, som producerer ”vaccinerne”, er med til at udøve et sådant pres imod f.eks. unge mennesker for at blive vaccineret, at dette er en overtrædelse af Sundhedslovens § 15?

Det er interessant at kigge lidt nærmere på det informerede samtykke, for det specificeres i § 16, hvor informeret, samtykket egentlig skal være. Her står der bl.a:

”§ 16. Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Stk. 4. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal tillige omfatte oplysninger om mulige konsekvenser for behandlingsmuligheder, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger, hvis patienten frabeder sig videregivelse eller indhentning af helbredsoplysninger m.v. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.
Stk. 5. Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingtagen, jf. § 15, skal sundhedspersonen særligt oplyse herom, medmindre patienten har frabedt sig information, jf. stk. 2”
Prøv selv at dømme, om de personer, der i dag bliver ”vaccineret” ”imod covid-19” har fået de informationer, der kræves i stk. 1, 4 og 5. Efter min opfattelse er det ikke tilfældet, og det betyder i givet fald, at det er en lovovertrædelse at lade dem vaccinere.
Det følger dog af § 16 stk. 2, at patienten har ret til at frabede sig (slippe for) at få disse informationer, men så skal patienten jo tydeligt sige, at han/hun f.eks. ikke vil vide noget om risikoen og de mulige ”bivirkninger” ved at blive ”vaccineret”. Er folk mon blevet stillet det spørgsmål?

Situationen for ikke-myndige
I Danmark er man ikke myndig, hvis man er under 18 år, og kan (med visse undtagelser) ikke råde frit over sin formue m.m. Man er normalt underlagt forældrene som værger, og de skal give samtykke, før den umyndige kan indgå aftaler m.m.

I Sundhedslovens § 17 har Folketinget (længe før corona-krisen) fastsat, at børn mellem 15 – 17 år selv kan give informeret samtykke til behandlinger, herunder vaccination, dog skal deres forældre/værger inddrages i beslutningsprocessen. Det hedder sig herom i § 17 stk. 1 – 2:

”§ 17. En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. § 16, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen.
Stk. 2. Såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke.”

Det er altså den 15 – 17 årige, som endeligt træffer beslutningen. Det er uddybet i Karnovs note 44:
” Endvidere skal forældremyndighedens indehaver inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Det betyder, at sundhedspersonen også skal forhøre sig om forældrenes opfattelse af behandlingsbehov og ønsker. Reglen indebærer, at behandlingssituationen skal drøftes mellem alle tre parter, typisk med det formål at få en fælles enighed om behandlingsønsker mv. I det omfang der er uenighed mellem den unge og forældrene, er kompetencen til at bestemme lagt endeligt hos den unge”.

Børn under 15 år:
For børn under 15 år gælder, at det er deres værger (normalt forældrene), der skal træffe beslutning om de skal behandles eller ikke. Så hvis værgerne siger ja, vil barnet blive behandlet, og hvis de siger nej, vil barnet ikke blive behandlet.

For børn og unge under 15 år gælder forældreansvarslovens regler (se loven her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1768), dvs. det er indehaveren af forældremyndigheden, der kan give informeret samtykke på barnets vegne, jf. lovens § 2, stk. 1.

Forældremyndighedens indehaver skal varetage barnets interesser og behov, og kan derfor ikke på barnets vegne give afkald på livsnødvendig behandling [NB: En ”vaccination” imod covid-19 er ikke livsnødvendig, idet børn under 15 år ikke på nogen måde risikerer at dø af covid-19, og idet ”vaccinen” statistisk er farligere end sygdommen]. Børn og unge skal inddrages mest muligt i beslutningsprocessen vedrørende deres behandling. I tilfælde af uenighed mellem forældre og barn har forældremyndighedens indehaver den endelige kompetence, når barnet er under 15 år.

Hvad så hvis den ene siger ja, og den anden siger nej?
Hvis den, som siger ja, er eneindehaver af forældremyndigheden, vil barnet i det tilfælde blive vaccineret.

Hvis parterne har delt forældremyndighed, eller den som siger nej er eneindehaver af forældremyndigheden, vil barnet ikke blive vaccineret.

Dette følger af forældreansvarslovens § 3:
” § 3. Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være. Har barnet delt bopæl efter § 18 a, stk. 1, 1. pkt., kræver afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv efter 2. pkt. enighed mellem forældrene.”

En beslutning om vaccination eller ikke er en væsentlig beslutning, og kræver derfor enighed mellem forældrene, når de har fælles forældremyndighed, jf. Karnovs note 8 til § 3:

” Det følger af 1. pkt., at væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold kræver enighed mellem forældrene, når de har fælles forældremyndighed. Dette gælder bl.a. spørgsmål om flytning til udlandet, Grønland eller Færøerne (se stk. 2), religion, væsentlige lægelige indgreb, skole, skolefritidsordning og deltagelse i risikobetonede fritidsaktiviteter (dykning, boksning, motorsport, bjergbestigning m.v.). Forhold, der kan indebære overvejelser med et længerevarende tidsperspektiv for barnet, f.eks. valg af skoleretning, videreuddannelse mv., kræver som udgangspunkt også enighed mellem forældrene”.

Jeg har i praksis konstateret, at de danske myndigheder følger disse regler (heldigvis da!), i situationen med et barn under 15 år, med fælles forældremyndighed, hvor den ene forælder ønskede vaccination, og den anden ikke. Barnet blev derfor ikke vaccineret. Det er naturligvis kun et enkelt eksempel, men som det ses oven for, er lovgivningen meget klar: Vaccination kræver samtykke fra begge forældre, når der er delt forældremyndighed.

Ansvarsfraskrivelse:
Bemærk at denne artikel alene er en oplysning om retstilstanden, som den følger af Sundhedsloven og Forældreansvarsloven, den er ikke en form for juridisk rådgivning om konkrete situationer eller en vejledning til konkrete personer om, hvad de bør gøre i en given situation, og artiklen er i øvrigt udformet uden vederlag herfor.

Nyrup, 20. juni 2021.

Mikkel Kaastrup
Juridisk konsulent, cand. jur. & scient. soc.

Vil du ikke have dit barn bliver vaccineret? Brug dette dokument, som du selv kan udfylde og sende til skoler og læger m.m. Udfylde blot de gule felter og underskrive og dater:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *