DFF

Danmarks Frie Fjernsyn

Verdenssituationen: Er Jorden overbefolket?

392 Views

// DFF 2021

Verdenssituationen: Er Jorden overbefolket?
Søren Ventegodt og Line Lauridsen  
D. 30.05.2021

Er Jorden overbefolket – eller er ”overbefolkning” et misvisende begreb, der fordrejer problemstillingen og dækker over, at de 1000 største virksomheder i verden faktisk er hovedansvarlige, idet de lokker verdensbefolkningen ind i et planetskadeligt forbrugsmønster?

Søren og Line tager debatten, og kommer blandt andet ind på ind på ”den fjerde industrielle revolution”, såvel som på præmisserne for klodens ægte, vilde natur.

2 thoughts on “Verdenssituationen: Er Jorden overbefolket?

  1. Der begynder at tegne sig et billede af hvordan ALT hænger sammen,
    sådan som det er et faktum i både den fysiske og metafysiske verden – som igen jo er eet – da ALT hænger sammen.

    Tillad mig imidlertid at anføre hvordan en endnu større ramme, lige udenfor den af samtalen berammede, netop griber ind med samme timing som organisationer og institutter, hvis kontekstualisering er spændt for deres egen agenda ( som jeg ikke agter at forholde mig til ), peger på. Både fænomener som Rich. Attenborough, IPPC, UN, Greenpeace, Extinction Rebellkion, Open Societies/Soros, virusmanden B.Gates ( som ikke kunne løse virus i sine egne digitale produkter, men som nu vil redde hele verden for “virus”, hvadenten den er selvskabt, naturlig eller fiktiv ) – fælles for alle disse fænomener at det eneste konkrete de peger er : et omfattende skift mellem 2030-2050.
    Det er dette årstalsangivne skift jeg knytter denne kommentar til :
    for tidshorisonten passer med solar hypernation ( dvs en sol med markant lavere energi/aktivitetsniveau – som fører til afkøling ).
    Nasa anerkender at solen har cyklus´er. Bedst kendt er 11-års cyklus – men i denne sammenhæng tænkes der på at Nasa anerkender 400-års cyklusén, samt at denne står over for et dyk fra 2030/50 -og ca 70-100 frem – altså en officiel anerkendelse af solar-minimum, svarende til Maunderminimum fra ca 1650-1720 ( solpletobservsationer påbegyndtes i midten af 1600tallet, hvor de var meget få – masser af samtidsbeskrivelser ).
    En forestående istid, som ovenfor anført, er altså vilkårene der ligger lige rundt om det næste hjørne, og bør derfor indgå i de løsninger man søger på andre – undskyld mig – underordnede problemstillinger ( som naturligvis er uhyre vigtige og skal addresseres ).
    Min afsluttende bemærkning er, at også Nasa bør se sig bedre for : solen har som sagt mange cyklus´er ( 11, 22, 100, 200 & 400 års cyklus´er ). Nasa “overser” desværre 100 000 års cyklus´en,
    som netop også dykker omtrnet samtidigt med 400 års cyklus – desværre, jeg skal være den første til at beklage den triste nyhed – for det betyder at forløbet foran os, stort set, er en nedkølingsperiode på ca 85 000 år. Der er jo en grund til at geologer og palæo-klimatologer og astro-klimatologer kalder de seneste ca 15 000 år for interglacial periode – altså de ca 15 000-årige perioder som vekselvirker med glacial-perioder på ca 85 000 år i solens 100 000 års cyklus.
    Den store solcyklus kan påvises i analyser af den grønlandske indlandsis de seneste 250 000 år, samt i Vostok Gletcheren de seneste 450 000 år, samt spores i geologiske aflejringer og bjergartsdannelser ca 5-600 millioner år tilbage – dette er muliggjort af sammensmeltning af astronomiske, geologiske, klimatologiske og plasmafysikkens nyere forskningsresultater.
    Sidste bemærkning : som det kan observeres ved supernovaeksploisioner, som opstår sådanne ekstra-udladninger ofte umiddelbart før energi/aktivitets-sænkning ( eller stjerne”død” ), hvilket skyldes at de understøttende galaktiske og intergalaktiske plasmastrømme ikke lever nok, hvorved de igangsværende plasmafusionsprocesser i stjerner, må frigøre overskydende energi, på anden måde = fussion/fission = “eksplosion” – også dette fænomen kendes som optakt til solar-minimum ( hypernation ) ved vores sol. Umiddelbart før istider opstår ekstrordniære udladninger fra solen ( disse kan set uden kontekst opleves som at “solen bliver stærkere” – hvilket igen kan forplante sig til menneskers forestilling om at ” det er nok vores egen skyld ” – “vi har nok gjort noget galt ” ). Disse forhøjede udladninger fra solen, umiddelbart før hypernation ( nedkøling / istid ) fremprovokerer dernæst forhøjet geotektonisk aktivitet, i form af hyppigere og voldsommere vulkanudbrud og jordskælv, som igen kan forstærke en igangværende global nedkøling – og ja, det hele er dramatisk, og trist set fra menneskenes synspunkt, men det er altså nu engang gangen i dette univers – og det kan man kun samarbejde, blende og danse sammen med, men ikke grundlæggende lave om – med mindre man tilhører en eksklusiv evolutionær blindgyde, som gerne omtaler sig selv som “masters of the universe” eller ” enevældig … af guds nåde “.

  2. ( forrige kommentar med rettelser )

    Der begynder at tegne sig et billede af hvordan ALT hænger sammen,
    sådan som det er et faktum i både den fysiske og metafysiske verden – som igen jo er eet – da ALT hænger sammen.

    Tillad mig imidlertid at anføre hvordan en endnu større ramme, lige udenfor den af samtalen berammede, netop griber ind med samme timing. Fænomener, med hver deres egen agenda ( som jeg ikke forholder mig til her ), som f.eks Richard Attenborough, IPPC, UN, Greenpeace, Extinction Rebellion, Open Societies/Soros, Gates Foundation ( som ikke kunne løse virus i sine egne digitale produkter, og som nu er i fuld gang med at “redde hele verden” for “virus”, hvadenten den er selvskabt, naturlig eller fiktiv ) – har det til fælles, at det eneste konkrete de peger på er et omfattende skift på det samme tidspunkt – omkring 2030-2050.

    Det er dette årstalsangivne skift jeg knytter denne kommentar til :

    for denne tidshorisont passer med solar hypernation ( solar-minimum, dvs en sol med markant lavere energi/aktivitetsniveau – som fører til planetarisk afkøling ).
    Nasa anerkender at solen har cyklus´er. Bedst kendt er 11-års cyklus – men i denne sammenhæng anerkender Nasa 400-års cyklusén som en realitet, samt at denne står over for et dyk fra 2030/50 – og ca 70-100 år frem – altså en officiel anerkendelse af solar-minimum, svarende til Maunderminimum fra ca 1650-1720 ( solpletobservationer påbegyndtes i midten af 1600tallet, hvor de var meget få – den lille istid 1650-1720 findes i masser af samtidsbeskrivelser ).
    En forestående nedkøling/istid, som ovenfor anført, er altså vilkårene der ligger lige rundt om det næste hjørne, og bør derfor indgå i de løsninger man søger på andre – undskyld mig – “underordnede” problemstillinger ( som naturligvis stadig er uhyre vigtige og skal addresseres ).

    Min afrundende bemærkning er :
    – også Nasa bør se sig bedre for : solen har som sagt mange cyklus´er ( 11, 22, 100, 200 & 400 års cyklus´er ). Men Nasa “overser” desværre 100 000 års cyklus´en,
    som netop også dykker omtrent samtidigt med 400 års cyklus – altså mellem 2030-50 – desværre, jeg skal være den første til at beklage den triste nyhed – for det betyder at forløbet foran os, stort set, er en nedkølingsperiode/større istid på ca 85 000 år. Der er jo en grund til at geologer og palæo-klimatologer og astro-klimatologer kalder de seneste ca 15 000 år varmeperiode for “interglacial periode” – altså de ca 15 000-årige perioder som vekselvirker med “glacial-perioder” ( nedkøling/istid ) på ca 85 000 år i solens regelmæssige 100 000 års cyklus.
    Den store solcyklus kan påvises i analyser af den grønlandske indlandsis de seneste 250 000 år, samt i Vostok Gletcheren (Sydpolen) de seneste 450 000 år, samt spores i geologiske aflejringer og bjergartsdannelser ca 5-600 millioner år tilbage – dette er muliggjort ved sammensmeltning af astronomiske, geologiske, klimatologiske resultater, samt plasmafysikkens nyere forskning.

    Sidste bemærkning :
    – som det kan observeres ved supernovaeksplosioner, så opstår sådanne ekstra-udladninger umiddelbart før energi/aktivitets-sænkning i stjerner ( eller ved evt stjerne”død” ), hvilket skyldes at de understøttende galaktiske og intergalaktiske plasmastrømme ikke længere leverer nok, hvorved de igangværende plasmafusionsprocesser i stjerner, må frigøre den “pludseligt opståede” overskydende energi på anden måde = fussion/fission = “eksplosion”. Dette fænomen kendes i mindre omfang som optakt til solar-minimum ( hypernation ) hos vores sol. Umiddelbart før istider opstår ekstrordinære udladninger fra solen ( disse kan umiddelbart i øjeblikket opleves som at “solen bliver stærkere” – hvilket igen kan forplante sig til menneskers forestilling om at ” det er nok vores egen skyld ” – “vi har nok gjort noget galt ” ). Disse forhøjede udladninger fra solen, umiddelbart før den dale til et lavere energiniveau, fremprovokerer dernæst forhøjet geotektonisk aktivitet, i form af hyppigere og voldsommere vulkanudbrud og jordskælv, som igen kan forstærke den igangværende globale nedkøling – og ja, det hele er dramatisk, og trist set fra menneskenes synspunkt – man kun “samarbejde, blende og danse” sammen med disse astronomiske kræfter og processer, men ikke grundlæggende “lave dem om” – med mindre man tilhører en eksklusiv evolutionær blindgyde, som ynder at se sig selv som “masters of the universe” eller ” enevældig … af guds nåde “.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *